Hroarsvej 5 · 8370 Hadsten · Uldall Consult Aps · 21 75 90 80 / 21 75 60 28
Oversigt over hjemmesiden Send os en mail Forside

AKTUELT

Systemisk lederuddannelse

En lederuddannelse der skaber bedre ledere i PRAKSIS

Læs mere her

Enneagram-coaching

Bevidsthed om din egen persontype og dine værdier giver dybde i coaching

Læs mere her

Trivsel og Lean

Strategisk sparring og proceshjælp til bedring af det psykiske arbejdsmiljø ifm. Lean

Læs mere her

Forandringsopera

Opera kombineret med leder- og organisationsudvikling som strategisk værktøj

Læs mere her

ForandringsOpera

ForandringsOpera er et unikt strategisk værktøj, der kombinerer opera med leder- og organisationsudvikling.

ForandringsOpera kan bruges af organisationer og virksomheder, som gerne vil i gang med en længerevarende strategisk proces omkring mål, vision og værdier hvor fokus også er på det indbyrdes samarbejde, kultur, arbejdsmiljø og evnen til at skabe innovation.

Du skal ikke ku’ synge

ForandringsOpera kræver ingen særlige forudsætninger eller viden om opera. Men det kræver en lyst til at arbejde med virksomhedens temaer på en utraditionel måde. Ved hjælp af operaens klare rammer skabes mulighed for frihed, innovation og kreativitet.

ForandringsOpera handler om at skabe en mini-opera på to dage. En mini-opera der afspejler den virkelighed, historie eller tema, som afdelingen eller virksomheden gerne vil fortælle. Deltagerne skriver selv historien og teksterne, der skal synges.

Der arbejdes desuden med scenografi og sceneteknik, stemmetræning og kropssprog, handling og storyboard, manuskript og roller, instruktion og øvelser.

Dette sker med hjælp fra professionelle operasangere.

Refleksioner under arbejdet

Undervejs i denne proces bevæger afdelingen/virksomheden sig over i et andet ”rum”, og forholder sig til samarbejde, kultur, lederskab-følgeskab og andre vigtige temaer, der har paralleller til gruppens virkelighed. Dette refleksionsarbejde bygger bro mellem det at skabe en opera og den problemstilling, som afdelingen/virksomheden gerne vil arbejde med fra hverdagen.

Dette sker med hjælp fra professionelle proceskonsulenter fra Uldall Consult.

I løbet af de to dage veksles altså mellem at producere opera, være kreative og innovative og at være refleksive og drage læring af processen her og nu.

Som afslutning på dagene opføres operaen for særligt indbudte gæster til de opførende.

Klik her hvis du vil vide mere om ForandringsOpera og se en lille film.