AKTUELT
Enneagram-coaching
Bevidsthed om din egen persontype og dine værdier giver dybde i coaching
Trivsel og Lean
Strategisk sparring og proceshjælp til bedring af det psykiske arbejdsmiljø ifm. Lean
Forandringsopera
Opera kombineret med leder- og organisationsudvikling som strategisk værktøj
Åndehullet – Lederens kommunikation
Mange ledere og chefer oplever vanskelige situationer, konflikter på arbejdspladsen og krav, der tapper deres energi. Desuden føler mange ledere/chefer, at de står alene med problemerne, samtidigt med, at de skal bevare overblikket.
Åndehullet er et seminar fordelt over 3 dage for ledere og chefer, der ønsker et roligt og inspirerende ’ledelsesrum’ væk fra den daglige drift sammen med andre ledere. Åndehullet giver ny energi til lederskabet og nye perspektiver på dét at være leder.
Formålet med seminaret er at
- Arbejde med lederens kommunikation – stemme, kropssprog, gennemslagskraft
- Få nyt input til lederen som kommunikator
- Reflektere og samtale med andre ledere om ledelse
- Skabe ro og plads til egne tanker over ledelse og hvad der giver/tapper dig for energi
- Udforske kreativitet og livsglæde i lederskabet
Vi har skabt gode rammer for seminaret og sørger for, at du undervejs både bliver forkælet på krop og sjæl og udfordret intellektuelt i fælles samtale med andre ledere samt udefrakommende, inspirerende gæster.
Hver deltager bidrager med sit samvær, samtale og tanker omkring det fælles: At være leder. En forudsætning for at deltage er, at du er åben overfor samtalen og indholdet, og at du vil bidrage til den fælles refleksion, samtale og kreative udfoldelse.
Seminaret består af oplæg og kreative metoder til at forstærke oplevelsen af et åndehul. Vi arbejder med energigivende, kommunikative øvelser, som du også kan tage med dig hjem til din travle hverdag. Seminaret foregår både ude og inde på et smukt sted nær ved vandet.
Gæster og oplægsholdere på seminaret er
- Operasanger Hans Dueholm, Den Jyske Opera
- Højskolelærer og teaterinstruktør Linda Winding, Hadsten Højskole
- Sangpædagog Tea Thyrre Sørensen, Prosodia
Deltagere
Ledere og chefer med flere års personaleansvar
Der er plads til max 14 deltagere
Sted
Alle seminarer afholdes et smukt sted ved vandet i nærheden af Århus – oplyses senere.
Praktisk info
Kontakt Lena Uldall på lena@uldallconsult.dk for at høre om det næste seminar.



